Hvordan grundig opfølgning hjalp formanden Kristian

Kristian havde stress symptomer, kort lunte og svært ved at huske. Med hjælp fra HR og KIAPRO fik han sin hverdag igen.

Som formand i en stor dansk virksomhed er Kristians hverdag hektisk. Han har i løbet af sine snart 20 år på arbejdsmarkedet opbygget stor kompetence i at multitaske og bevare overblik over sine arbejdsopgaver. Det var derfor en stor overraskelse for ham, da han begyndte at mærke symptomer på stress.

“Jeg har en meget travl hverdag. Normalt har jeg overblik og kan huske detaljerne i mine projekter, men på det sidste har jeg gået rundt og været konstant bange for at have glemt noget, og jeg kan mærke, at min lunte er blevet kortere både på arbejde og derhjemme.” 

Selvom Kristian føler, han selv kunne navigere under stress, var det en dag hans projektleder som satte foden ned. 

“Pludselig en dag sad jeg med tårer i øjnene foran ham, som sendte mig hjem og sagde, at jeg skulle kontakte HR og blive hjemme nogle dage. Det var HR, som satte mig i forbindelse med KIAPRO, som tog kontakt med det samme. De satte sig grundigt ind i min sag og skrev en opsummering, som jeg kunne tage med til min læge. Dette var med henblik på en grundig udredelse, da nogle af mine symptomer skulle undersøges nærmere. Det var en stor hjælp, fordi jeg normalt ikke går til lægen, og når jeg gør, så får jeg ikke altid fortalt om alle mine symptomer.”

Eftersom arbejdet i mange år havde været Kristians holdepunkt, blev vi hurtigt enige om, at en fuld sygemelding ikke var ideel. Vi anbefalede Kristian at kontakte sin sundhedsforsikring og planlagde en periode med reduceret arbejdstid og langsom optrapning. I løbet af forløbet holdt vi tæt kontakt med Kristian og udarbejdede en plan for arbejdstid og arbejdsopgaver, som han kunne tage med i sit arbejde.

KIAPRO fulgte med hele vejen til, jeg var færdigudredt og i korrekt behandling. Det føltes trygt, fordi det sikrede, at ingen glemte mig i systemet. Det er jeg meget taknemmelig for i dag.” 

Andre cases

Hvordan morgen-rushet udfordrede Lines arbejdsliv

Line elsker sine kolleger og sit job. Men noget gjorde, at hun overvejede at skifte job.

Hvordan kan jeg arbejde efter skade?

Du kan sagtens komme tilbage i arbejde efter en skade og det er Hanne et bevis på.