Hvordan morgen-rushet udfordrede Lines arbejdsliv

Line elsker sine kolleger og sit job. Men noget gjorde, at hun overvejede at skifte job.

“Jeg er super-glad for mine kollegaer og for mit arbejde, men i en længere periode kunne jeg ikke sove om natten og havde en knude i maven, når jeg skulle på arbejde. Det blev så slemt, at jeg overvejede at skifte job uden rigtig at vide hvorfor.

Jeg var bekymret for, om det var stress og sygemeldte mig derfor i nogle dage. Jeg havde set kollegaer, som var sygemeldte i lang tid fordi, de ikke havde lyttet til deres krop - og det ville jeg undgå. Efter nogle dage ville jeg gerne starte op på arbejde igen på fuld tid men var i tvivl om, det var en god ide. Da det var umuligt at komme igennem til lægen, kontaktede jeg KIAPRO. 

KIAPRO tog sig god tid til at spørge ind til mine symptomer og om sygedagene havde hjulpet. Vi drøftede om, der havde været nogle ændringer i mine arbejdsopgaver på arbejdet. Jeg følte mig tryg i samtalen fordi, det var sundhedsfaglige specialister, som rådgav mig på en personlig måde og i øjenhøjde. Det, vi fandt ud af, var rimelig overraskende.

Det viste sig at mavepinen kom fordi, jeg var bange for at komme for sent på arbejde. Det havde tidligere aldrig været et problem, men efter corona var trafikken i mit lokalområde blevet meget tæt og turen til arbejde tog meget længere tid end tidligere. Den forlængede rejsetid betød også, at jeg ikke havde samme tid til min træning og til at komme ud i naturen. Med KIAPRO fandt jeg også ud af, at tankerne om natten handlede om min far, der blev alvorligt syg under en ferie, men nu heldigvis var i bedring.

Sammen blev vi enige om, at jeg skulle starte i arbejde igen fordi, jeg viste, at årsagen til mine symptomer var fundet, og jeg kunne finde en god måde at omgå dem på. KIAPRO foreslog, at jeg skulle kontakte min leder og drøfte muligheden for at ændre mødetid, så jeg kunne komme udenom den værste trafik, samt muligheden for nogle hjemmearbejdsdage, så jeg igen kunne lave min morgentræning og være i naturen i min frokostpause. KIAPRO tilbød også at støtte mig i kontakten med min leder, men da hun altid er nem at tale med, havde jeg ikke brug for det. 

Da jeg skulle tilbage på arbejdet, var jeg selvfølgelig lidt nervøs, men med KIAPRO’s hjælp fik jeg sat de rigtige rammer, som gjorde, at jeg ikke længere tænkte på at skifte job.” 

Andre cases

Hvordan kan jeg arbejde efter skade?

Du kan sagtens komme tilbage i arbejde efter en skade og det er Hanne et bevis på.

Hvordan grundig opfølgning hjalp formanden Kristian

Kristian havde stress symptomer, kort lunte og svært ved at huske. Med hjælp fra HR og KIAPRO fik han sin hverdag igen.